Send As SMS
GrahamsBloggerNovelTemplate

Kanten af Kulturen

Iain M. Banks’ krønike om Kulturen

KRISTIAN MØRK

Forestil dig en civilisation med 30 trillioner indbyggere, fordelt på tusinder af planeter, asteroider, rumstationer og kilometerlange intelligente rumskibe. En civilisation, der virkeliggør ideen om den fuldstændige socialisme gennem automatisering af enhver form for arbejde og deraf følgende afskaffelse af begreber som penge, arbejderklasse og kapitalister. Hvor mennesker og kunstige intelligenser lever i fredelig sameksistens, holdt sammen af de åbenlyse fordele ved at være del af det højteknologiske fællesskab. Med personlig frihed og fysiske betingelser til at udleve stort set enhver form for drøm, det være sig genetiske forandringer såsom kønsskifte eller forlystelser eller et luksuscruise tværs gennem solsystemer. Et vidtstrakt paradis hvor måske ikke alle er lykkelige, men hvor alle har de bedst tænkelige betingelser for at blive det. En sådan civilisation er udgangspunktet for den skotske forfatter Iain M(enzies) Banks’ (1954-) science fiction-krøniker om Kulturen.

I en række romaner beskriver Banks forskellige aspekter af Kulturens opbygning, befolkning og filosofi. Det er et ubegrænset slaraffenland som man kun sjældent ser det i science fiction. Men som Arthur C. Clarke en gang skrev: „Utopias aviser ville være kedelige“, og romanerne sikkert have været at sammenligne med utopias potensløse presse, hvis ikke Banks havde sørget for at hensætte handlingen til Kulturens randområder.

En fraktion af Kulturen går under navnet Kontakt og består af en mængde superintelligente rumskibe og mennesker, der håndterer kontakten med Mælkevejens andre – og altid laverestående – civilisationer. Kontakts formål er ikke imperialistisk, men derimod at hjælpe andre til at udvikle deres potentiale. Det er mødet mellem Kulturen og disse civilisationer, der giver romanerne deres drive og handling, for sammenstødet mellem feudale imperier og Kulturen byder på en mængde problemer og konflikter. Men man må endelig ikke tro, at Iain M. Banks’ romaner fortaber sig i overordnede eller vage betragtninger.

Tværtimod er romanerne altid struktureret omkring konkrete personer og hændelser. Således er fortælleren i den første roman om Kulturen, Consider Phlebas (1987), en lejesoldat der har valgt den forkerte side og kæmper mod Kulturen. Hans desperate kamp for et imperium, der er dømt til nederlag, får en ironisk og sørgelig undertone, fordi den udstiller de åbenlyse mangler ved den hierarkiske, kapitalistiske styreform, men samtidig demonstrerer Kulturens altkvælende karakter. Det samme emne bliver behandlet i The Player of Games (1988), hvor Kontakt sender storspilleren Gurgeh til Azad-imperiet, der opbygger deres samfundsstruktur på baggrund af et indviklet tredimensionelt spil. Gurgeh bliver på en gang fascineret og skræmt af den brutale, men også livsbekræftende civilisation, og romanen udvikler sig både til et psykologisk portræt og en dødspændende tvekamp på spillebrættet. Og også den seneste roman i serien, Excession (1996), handler blandt meget andet om det rebelske sinds problemer med at tilpasse sig i Kulturens eventyrland.

Som modsætning til de forskellige hovedpersoners erfaringer står rumskibenes planlægning og samtaler. For selvom de kunstige intelligenser alle arbejder hen imod samme mål, er de ikke altid enige om midlerne, og diskussioner og intriger blandt Kulturens ledere udgør et taktisk plan i romanerne. Således er dele af Excession bygget op som transskriptioner af samtaler mellem rumskibene, og sammenhængen i det indviklede plot bliver efterhånden tydelig gennem alliancer, finter og forhandlinger. Samspillet mellem rumskibenes strategiske overvejelser og karakterernes konkrete og ofte forvirrede møde med fremmedartede kulturer gør bøgerne både eftertænksomme og handlingsmættede. Og hele tiden bibeholdes en dobbeltsidet samfundskritik. På den ene side udstilles den ene civilisation efter den anden som barbarisk og utidssvarende i forhold til Kulturens altfavnende humanisme. På den anden side har romanernes skiftende hovedpersoner i stigende grad svært ved at indgå i Kulturens fællesskab, hvor der er plads til alle, og derfor på sin vis til ingen.

En medvirkende faktor til romanernes succes er Banks’ stilsikre sprog og underspillede humor. Som for eksempel beskrivelsen af det excentriske rumskib Sleeper Service, der tilbyder mennesker at blive frosset ned for at opleve senere tidsaldre, og derefter fordriver tiden med at arrangere de store menneskemasser i realistiske gengivelser af berømte slagscener fra verdenshistorien. Eller macho- kulturen Afront, der i overdreven grad dyrker mandens basale værdier i form af druk, promiskuitet og aggressivitet. Blandt andet er en afart af squash, hvor specielt fremavlede fugle udgør bolden, en yndet motionsform, og fester med selskabslege i form af harpunering af nabobordets mad er en hyppigt tilbagevendende begivenhed.

Iderigdommen, sproget og humoren gør, at Banks’ romaner om Kulturen er en nydelse at læse. Og det er forfriskende at være vidne til en seriøs nytænkning af historien om et galaktisk imperium, der ellers er blevet fortalt af etablerede forfattere som Isaac Asimov og Frank Herbert.

Iain Banks skriver ikke kun science fiction. Han er er også en anerkendt forfatter af mainstream-litteratur og skelner mellem de to spor i sit forfatterskab ved at indføje sit mellemnavn på science fiction-romanerne, der således bliver udgivet med Iain M. Banks som forfatter. Efter hans eget udsagn skyldes denne skelnen et krav fra familien om også at få denne gren repræsenteret, og Banks har senere fortrudt opdelingen af forfatterskabet på denne måde. Alligevel er M’et en god hjælp at have, hvis man som science fictionfan gerne vil begive sig ind i Kulturens univers.

Krønikerne om Kulturen hører måske ikke til den mest dybsindige gren af science fiction. Til gengæld byder de på et sandt overskud af skæve ideer og spændende indfald, der blandes med overvejelser over vores egen civilisations styrker og svagheder. Bøgerne ligger i en gråzone mellem den platte space operas åndløse erobringer af universet og den seriøse science fictions samfundsanalyser. Derfor er de svære at lægge fra sig, når man først er begyndt og umulige at få ud af hovedet, når man er færdig.

Udvalgte værker:
Krøniken om kulturen
Consider Phlebas,
1987
The Player of Games,
1988 (da. Spilleren, 1991)
State of the art,
1989
Excession,
1996