Den elektroniske frankensteinmyte

Arthur C. Clarkes 2001: en odyssé i verdensrummet

KRISTIAN MØRK

Den 12. januar 1997 var en ganske særlig dag for data-freaks verden over. I chatgrupper og på diskussionsfora rundt omkring på Internettet mødtes nørder og drengerøve af forskellig afskygning for at festligholde den dag, elektrohjernen HAL 9000 ifølge legenden første gang så dagens lys. Små grafikker med festlige kager og snoede guirlander blev designet i dagens anledning, og humøret var højt, mens bemærkninger om HAL’s personlighed og drøftelser af hans betydning for såvel nutiden som fremtiden fløj kloden rundt med lysets hastighed. Alt sammen mellem mennesker, der formentlig aldrig havde set hinanden, men som i bedste pionerånd følte sig beslægtede gennem deres interesse for computeren og dens muligheder.

HAL er en del af en fortælling, der tager sit udgangspunkt i „The Sentinel“ fra 1951 af den britiske forfatter Athur C(harles) Clarke (1917- ). En novelle, som beretter, hvordan mennesket rejser til månen og finder vidnesbyrd om andet intelligent liv i rummet. Men Clarke lod det ikke blive ved det, for da han i 60’ernes begyndelse indledte et venskab med instruktøren Stanley Kubrick, blev novellen fundet frem igen, og i 1964 dannede den grundlaget for manuskriptet til filmen 2001: en odyssé i verdensrummet. Først 4 år senere havde den banebrydende film premiere, og et tryllebundet publikum blev vidne til en forklaring af civilisationens udvikling, der kulminerer i en rejse gennem solsystemet. Umiddelbart efter udgav Clarke en bog med samme navn, og fortællingen havde således ændret form fra novelle over manuskript og film til roman.

Som regel tager science fiction afsæt i nutiden og fremskriver på denne baggrund en tænkelig fremtid. Men i 2001: en odyssé i verdensrummet tager Clarke udgangspunkt i urtiden – dengang for 3 millioner år siden, da menneskeaberne hutlede sig igennem livet som alt andet end verdens herrer.

Pludselig en dag står en glasklar monolit neden for stammens grotter, og på forunderlig vis opnår genstanden mental kontakt med vores stadig umælende forfædre. Det bliver startskuddet til menneskehedens sejrsgang gennem historien, men også kimen til en selvdestruktiv aggressivitet. Da det 20. århundrede mange år senere lakker mod enden, og rumalderen så småt er indledt med omfattende forskningsstationer på månen, registreres et uforklarligt magnetfelt i et dybt månekrater. Udgravninger afslører, at feltet stammer fra en kvadratisk monolit af ukendt herkomst, og da solens stråler rammer den mystiske sten, udsender den på uforklarlig vis et signal rettet mod Saturn.

I år 2001 sendes rumskibet Discovery ud for at afsøge Saturn for eventuelle modtagere af signalet. Besætningen består af fem astronauter, hvoraf tre er frosset ned. Fartøjets sjette besætningsmedlem er den kunstige intelligens HAL 9000 (Heuristically programmed algorithmic computer), der styrer skibet. I håbet om opdagelsen af frygtindgydende våben eller anden avanceret teknologi holder den amerikanske regering rumrejsens formål hemmelig for så stor en del af Jordens befolkning som muligt. Denne del indbefatter blandt andet de to piloter, der derfor ikke kan afsløre togtets sande mål gennem de talrige radiointerviews med pressen. Elektrohjernen HAL derimod har fuldt kendskab til Discoverys sande mission, og gennem sin årelange træning har han (den beskrives som hankøn) udviklet en nærmest manisk hengivenhed over for projektet. I et forsøg på at undgå menneskelig forkludring af kontakten med fremmede livsformer myrder HAL fire af besætningsmedlemmerne, men bliver til sidst „slukket“ af ekspeditionens leder Bowman. Da denne når frem til Saturn, finder han endnu en monolit, der viser sig at være indgang til en anden dimension. Bowman forsvinder i den interstellare uendelighed med et smil på læben, for at genopstå i en ny og væsensforskellig livsform.

Og her slutter fortællingen. Netop som den skulle til at begynde. Som om det hele kun var en prolog til den rigtige handling. Frelsermyten om den alvidende faderskikkelse, der vender tilbage til en fortabt menneskehed for at bringe udviklingen tilbage på rette spor. Men nej. Selvom dette tema virker åbenlyst, er det kun lige antydet, og fortumlet sidder man tilbage med den svage fornemmelse af forløsning, der altid vil ligge i troen på fremtidens uendelige mulighedsspektrum og væld af tekniske vidundere.

Når filmen blev berømt skyldtes det i høj grad stilen. 2001: en odyssé i verdensrummet er bygget op som en række hypnotiserende smukke billedsekvenser ofte ledsaget af klassisk musik. Og oven på Kubricks portræt af rumalderens stilrene skønhed, fortæller Clarke det store epos om menneskets udvikling fra urtiden til fremtiden. En fremtid sandsynliggjort gennem et væld af tekniske detaljer, der knytter sekvenserne løseligt sammen. Intet under, at det etablerede Hollywood var skeptisk over for Clarke og Kubricks scenario, og MGM indgik kun nølende en aftale om filmatiseringen. Filmens flydende form bevirkede, at filmselskabet, og senere publikum, uvægerligt fokuserede på Clarkes og Kubricks visualiseringer af livets muligheder omkring årtusindskiftet. I forbindelse med premieren blev et lille 20 siders skrift udgivet, og i afsnittet „Fiction and Fact“ sammenlignede man en række scener fra filmen med forudsigelser om livet på jorden anno 2001. Som for eksempel: „Screen Fiction: HAL 9000 er en ultra-intelligent computer med følelsesmæssige reaktioner, der ikke lader sig adskille fra menneskelige. Science Fact: Ultra-intelligente computere vil blive konstrueret inden for de næste 30 år og vil være i stand til at udføre enhver intellektuel aktivitet bedre end ethvert menneske.“ (egen overs.)

Selvom folderen er skrevet som en del af markedsføringen, giver den et billede af 60’ernes forventninger til den fremtid, der er vores samtid. Samtidig demonstrerede den Clarkes betydning for den almindelige tankegang om fremtiden og dens reelle muligheder.

To elementer står centralt i Clarke og Kubricks fortælling, den ene er monolitten, den anden HAL.

Monolitten bevirker det hidtil uforklarlige spring fra abe til homo sapiens for herefter at lede menneskeheden frem til mødet med stenenes skabere, en gudelignende race i en anden dimension. 2001 bliver således en fortælling om, hvordan mennesket opdagede sig selv, og hvordan det meget senere fandt sit formål. På den måde bliver monolitten symbol på troen på sammenhæng i vores og universets udvikling. Der findes virkelig noget, der styrer det hele – og med et formål. Uheldigvis giver den kreativitet, monolitten nedlægger i mennesket, sig øjeblikkelig udslag i aggressivitet og undertvingelse, og menneskets dominerende egenskaber bliver således udstillet.

Som modsvar til monolittens løfte om evig kosmisk orden står HAL, der er lige ved at forplumre udviklingens tusindårige plan. HAL fremstilles ikke som følelseskold superlogiker. Derimod har han en personlighed med alt, hvad dertil hører af vaner, egoisme og præferencer, og præcis disse karaktertræk, der gør ham mere menneskelig, gør ham også farlig og utilregnelig. Men selvom han måske umiddelbart kan virke som det onde element i fortællingen, er han også udtryk for menneskets skabertrang og vilje til at gribe eksistensen uanset konsekvenserne. Ikke overraskende blev den intelligente computer (læg et bogstav til initialerne og man får IBM) brændpunkt for alskens forhåbningsfulde og skræmte fantasier. For dette tænkende og talende vidunder på en gang ophøjer mennesket til skaber af intelligent liv og henviser det til den intellektuelle andendivision.

Paradoksalt kommer den enorme elektrohjerne i klemme i en verden fuld af beregnende individer og tvetydige rænkespil, og en ulykkelig udgang på hans liv bliver uundgåelig. Derfor dyrkes HAL, som han gør: Han er essensen af den elektroniske frankensteinmyte. Et menneskeskabt intelligent liv, der ligesom Frankensteins monster ikke har evnen til at begå sig i en verden, der ikke er hans egen. HAL’s historie er den kunstige intelligens svanesang, og han er dermed blevet et ikon for teknologiske visioner og drømmen om at blive gud i cyberspace. Derfor festligholdes den 12. januar som en mærkedag for alle fantaster og fans af fremtidens endeløse epos.

Udvalgte værker:
2001: A Space Odyssey, 1968 (da. 2001: en odyssé i verdensrummet, 1969)
Childhood’s End, 1953 (da. Ud af barndommen, 1968)
Rendezvous with Rama, 1973 (da. Rendezvous med Rama, 1974)

Filmatiseringer:
2001: A Space Odyssey, af Stanley Kubrick, 1968 (da. Rumrejsen år 2001)