I storbyens og drømmenes virtuelle opiumtåger

Jeff Noons Vurt

IDE HEJLSKOV

Vurt er Jeff Noons (1957-) første roman. Det er en roman, der i sin moderne råhed påkalder sig opmærksomhed. I Vurt skildrer Jeff Noon en forfalden storbyverden, hvor de fleste lever et surrealt liv i statsinstitutionaliseret stofmisbrug, og hvor vejen ud kun kan gå gennem overskridelsen af tabuer og af grænsen mellem virkelighed og virtualitet, Vurtland.

Det er en ganske opbrudt fortællestruktur, der møder læseren. Kun langsomt danner man sig et billede af, hvad plottet går ud på, for det er på én gang enkelt og sammensat. Den enkle handling er, at jeg-fortælleren Stephen mister sin søster til Vurtland, kæmper for at få hende ud, opnår det, og selv må forsvinde ind i Vurtland.

Den komplicerede er, at han undervejs opnår forståelse for et komplekst system. Hans liv ændrer sig fra at have en computerspilsagtigt handling med en endeløs række af konflikter mellem hans småkriminelle ungdomsgruppe og politiet og en endeløs række af besøg i det afhængighedsskabende og tvangsprægede Vurtland til at blive en målrettet søgen efter søsteren og indsigt i, og dermed en vis form for indflydelse på det liv, han lever.

Det, der har sat handlingen i gang er, at Stephen har dyrket blodskam med sin søster, Desdemona, og at hun nu er forsvundet ind i Vurtland. Stephen er forelsket i søsteren og er syg efter at få hende tilbage. Han lever i en gruppe af unge rodløse og fortabte sjæle, en ungdomsbande, som forsøger at hjælpe Stephen med at få søsteren ud.

Bogen fremstiller, hvordan Stephen lærer at udnytte sin evne til at overskride grænsen mellem virkeligheden og det, der kaldes Vurt, en virtuel, drømmeagtig narkotikumvirkelighed. Evnen er opstået som et indirekte resultat af blodskammen med søsteren. For just som de har elsket, dukker en virtuel slange op, som bider Stephen og derved giver ham noget af det virtuelle blod, der gør overskridelsen til Vurtland mulig. Blodskam og overskridelse, straf, skyld og udnyttelse af det virtuelle rum er bogens såvel som Stephens omdrejningsakse.

Yderligere lægger bogen op til en kritisk skildring af en stat, der har gjort det til sin opgave at passivisere befolkningen med præfabrikerede fjer, man stikker i halsen. Når først fjeren er stukket i halsen, ruller filmen, som man indgår i enten alene eller sammen med dem, man deler fjeren med. Det er altså en slags interaktiv film, der befinder sig i fjerene. Samtidig udgør fjerene et afhængighedsskabende statsinstitutionaliseret stof. Vi befinder os ikke på en fjern planet, men i et forfaldent og surrealt storbylandskab i Manchester. I et stof- og ungdomsmiljø.

Jeff Noon benytter en dag-til-dag skildring af begivenhederne, om intrigerne i ungdomsgruppen, om deres voldsomme besøg i Vurtland, hvor uhyggelige surreale visioner udspiller sig, og om hvordan robocop-damen Murdoch hele tiden er efter dem. Indimellem disse ’hverdagsskildringer’ med råt og slangpræget ungdomssprog er der korte indslag fra Spilkatten i Vurtland, der både gør reklame for vurtfjerene og skildrer reglerne i Vurtland.

De præfabrikerede fjer har forskellige farver og skaber forbindelse til forskellige ’rum’ i den virtuelle virkelighed. Pink er porno, blå er drømme, sølvfarvede fjer giver adgang til styresystemerne, til det niveau hvorfra fjerene filmes. De sorte fjer er ulovlige fjer, der giver ømhed og smerte. De gule fjer er meget farlige og ulovlige, de giver erkendelse på et livstruende niveau. Alle fjerene undtagen de gule giver mulighed for, at man kan komme ud ved en viljesakt.

Livet i den småkriminelle bande, der jagter rundt i byen for at få dagens fix – en god fjer – er enkelt og deprimerende. Af en eller anden årsag forser en politibetjent sig på dem og forfølger dem. Hun får til sidst gjort kål på mange af dem. Men Stephen overlever. Ellers kunne han heller ikke fortælle historien, hvad han gør i et tilbageblik tyve år senere.

Stephen finder ud af, at han af egen vilje kan bevæge sig op på de højere og styrende niveauer i Vurtland. Da først han har fået fat i en gul fjer, kan han få søsteren ud. Der er bare det ved Vurt, at man altid må udveksle med det. Hvis man vil have noget ud af Vurt, må man indlevere noget andet af lige så høj værdi. Derfor må Stephen selv forblive i Vurtland. Vurtland er ikke risikofrit, men kan give smertefulde erfaringer. Det er fra Vurtland Stephen skriver, en evighedsfange, dømt til højst at kunne dukke op som skygge i den virkelige verden, hvor de andre ældes og dør, og han forbliver en evigt ung skygge.

Stephen er en lidt fortabt moderne gralshelt, der langsomt bliver klogere på Vurtlands opbygning og dermed på samfundets og livets gåder. Han bevæger sig hele tiden op på nye niveauer. Det, der sætter hans søgning i gang, er ikke ønsket om at vide mere hverken om Vurtland, samfundet eller livet. Ønsket om at få søsteren tilbage driver hans ihærdige søgen. Det vil sige, at overskridelsen – blodskammens stærke kærlighed og underliggende skyld – og naturligvis det, at genstanden for hovedpersonens incestuøse kærlighed er forsvundet, sætter ham i stand til at blive en helt, der erkender mere end de fleste om et surrealt og sygt samfund hvor vold, forfald og narkomisbrug florerer og tilskyndes af statsmagten.

Bogen bærer i høj grad præg af at være en sprogbevidst persons overvejelser over nutidens film-, drømme- og narkotikumdyrkelse, og hvad det kan føre til i fremtiden. Jeff Noon leger med såvel metafiktioner som samfundskritik. For vi ser et samfund, hvor styrende kræfter i samfundet har gjort ideen om at passivisere en befolkning ved hjælp af et medium, et stof, som fx fjernsynet eller Internettet kunne være i vores tid, til virtuel virkelighed.

Samtidig begynder bogen med sætningen „En ung mand stikker en fjer i halsen“ og slutter med sætningen „en ung mand tager en fjer ud af halsen“. Vi befinder os altså i en fiktion i fiktionen. På sæt og vis forstærker denne metafiktion blot den afskrækkende samfundskritik, for når vi kommer ud, er vi stadig i fiktionens opiumtåger.

Der er dog nogle få træk ved denne fremtidsvision, der angiver mindre omtågede veje. Den kulturelle overskridelse i form af blodskam er første skridt på vejen mod forståelse og dermed kritik og måske ændring af bogens på én gang farverige og deprimerende virkelighed. Næste skridt er indsigten i, at man kan manipulere med den virkelighed, statsinstitutionaliserede kræfter har skabt, altså Vurtland, hvis man via sin overskridelse gør noget for det. Sådan som Stephen gør.

Til sidst finder Stephen ud af noget, der giver samfundskritikken en helt særlig drejning. Selvom de fleste vurtfjer er producerede narkotiske film, er kernen i Vurtland noget andet. Stephen kommer inde i Vurtland på besøg hos frøken Hobart, som er en oldgammel kvinde, der tilsyneladende sover. Hun hvisker til ham i mørket, at hendes opgave med at drømme bliver hans, når hendes tid er omme. Spilkatten siger, at de alle er inde i frøken Hobarts hoved. Hun drømmer dem alle og hele Vurtlands konstruktion, og Stephen skal overtage hendes drømmevirksomhed, når hun er død. Hans drømme skal, som hendes er det, være de andres virkelighed.

På denne vis stiller Jeff Noon et vigtigt spørgsmål: Uanset hvordan nogle stærke samfundsmagter forsøger at skabe opiumtåger over land, rammer man så ikke altid ind i en dybere virkelighed, som frøken Hobarts eller andre outsidere som Stephens drømme? Hvis man altså overskrider samfundets normer og søger.

Udvalgte værker:
Vurt, 1993, (da. Vurt, 1995).
Pollen, 1995