Fra asken til ilden

Ray Bradburys Fahrenheit 451

KRISTIAN MØRK

Det begyndte med et enkelt afsnit. En minoritetsgruppe fandt en passage i en bog anstødelig, og da de fleste var enige om, at den nok ikke var afgørende for plottet, blev den fjernet. Så var alle jo tilfredse. Kort tid efter fulgte en anden minoritetsgruppe med en scene fra en bog, der ligeledes blev fjernet i ligestillingens og lyksalighedens navn. Og efter den en tredje, en fjerde og endnu én, indtil regeringen til sidst tog konsekvensen og forbød alle bøger, så samtlige borgere kunne være glade. Men blev de det? Dette er spørgsmålet i Ray(mond) (Douglas) Bradburys (1920-) berømte roman Fahrenheit 451.

Ray Montag er brandmand. Han sætter ild til bøger. 451 grader Fahrenheit (233 grader Celsius) er temperaturen hvorved papir antændes, og Montag bærer stolt det symbolske tal på sin sorte hjelm. Som del af regeringens veltrænede brandkorps reagerer han prompte på rapporter om skjulte bøger. Brandslanger fyldt med petroleum fungerer som flammekastere, når brandvæsnet brænder bogbind, reoler og andet inventar i de brandsikre huse. Og Montag nyder at se ting blive opædt i det frådende flammehav, for det giver ham ro i sjælen og et smil på læben.

Montags kone hedder Mildred. Som de fleste andre tilbringer hun hele sit liv foran stuens store fjernsynsvægge, hvis endeløse, interaktive tv-serier giver tilskueren en art kunstig familie. Skulle en enkelt borger i et anfald af klarsyn få øje på tomheden i de tankeløse udsendelser, har regeringen sørget for, at store mængder beroligende piller er fast bestanddel i enhver husholdning. Resultatet er en apatisk befolkning af tv-narkomaner.

En dag på vej hjem fra arbejde møder Montag nabopigen Clarisse. Den lille pige stiller spørgsmål til den virkelighed, som Montag troede at kende, og efterhånden fornemmer han, at livet måske ikke altid har været som nu. Da Clarisse senere bliver dræbt, og Montag oplever, at en gammel dame hellere vil brændes end skilles fra sine bøger, begynder han selv at problematisere samfundets værdier. Først tøvende og senere mere systematisk går Montag selv i gang med at samle og læse forskellige bøger, der introducerer ham til en verden af både skønhed og sorg, tro og eftertænksomhed. Den gryende bevidsthed om livets mangfoldige muligheder gør det umuligt for ham at indtage sin plads i det konforme konsumsamfund, og i et endeligt opgør brænder Montag sin nærmeste foresatte ihjel. Hans efterfølgende flugt gennem de mennesketomme boulevarder bliver transmitteret live, og hele nationen kan således se, hvordan de dødbringende mekaniske hunde hurtigt nærmer sig. Men Montag undslipper på mirakuløs vis ud i ørkenen, hvor han møder en gruppe nomader, der har viet deres liv til mundtlig overlevering af bøgers indhold. Blandt disse omvandrende litterater falder Montag til ro, genopstået fra asken af sin hidtidige eksistens med kærligheden til kunsten og livet brændende i sit indre.

Ray Bradbury var allerede en anerkendt forfatter af både science fiction-, horror- og kriminalnoveller, da Fahrenheit 451 udkom i 1953, og den blev en øjeblikkelig succes og årsag til en ophedet debat. Bogens stærke angreb på censuren vakte mindelser om den store bogbrænding i nazityskland tyve år tidligere. Men samtidig var 1953 også året, hvor Joseph McCarthy blev formand for det amerikanske senats kontroludvalg og påbegyndte en heksejagt på formodede kommunister og anderledes tænkende generelt. Derfor blev Bradburys dystopiske vision også læst som en kritik af den amerikanske samtid, hvor stadigt flere romaner blev forbudt på grund af „uamerikansk“ indhold. Den implicitte sammenligning mellem det amerikanske samfund og det diktatur, landet havde bekæmpet få år forinden, vakte såvel vrede som eftertanke.

Budskabet om censurens og ensartethedens omfattende konsekvenser er ikke kun relevante i historisk sammenhæng. I efterordet til en senere udgave af romanen beretter Bradbury, hvordan han jævnligt modtager fanpost, hvor afsenderne enten vil have fjernet eller tilføjet afsnit på grund af teksternes mangel på kvindelige hovedpersoner, racebevidsthed, sortes rettigheder eller noget helt andet. I et konkret tilfælde havde redaktører på Ballentine Books af angst for at fordærve ungdommen, fjernet omkring 75 separate sektioner fra Fahrenheit 451. Det er selvfølgelig ironisk, at netop denne bog skulle blive udsat for snigende censur, men Bradburys pointe rækker videre end det. For med efterordet understreger forfatteren, at der findes mange måder at brænde en bog på, for trangen til at ændre eller destruere det man ikke forstår, ligger dybt i mennesket.

En vigtig pointe i Fahrenheit 451 er, at regeringens censur og kontrol af befolkningen ikke er et udslag af diktatur og undertrykkelse. Derimod er det den brede befolknings udtalte ønske at leve i de trygge rammer, systemet tilbyder. Det almindelige menneske begærer ikke den selvstændige tanke, men derimod at blive sanseløst underholdt, og regeringen gør således sit bedste for at erstatte virkeligheden med tv-programmernes illusioner. Dette er også grunden til, at bøger er bandlyste, for litteratur fordrer intellektuel refleksion og rejser spørgsmål til livets vilkår. Spørgsmål uden entydige svar, der som sådan indeholder kimen til forvirring og frustration, må undgås. At begreber som almen dannelse og konkret viden går op i røg sammen med papiret spiller ingen rolle, for hvem har brug for viden, når regeringen tænker for en?

Hvad Montag opdager er, at ikke alene formidler nogle af de forbudte bøger konkret viden om verdens beskaffenhed og historie, læsningen af andre værker efterlader tilmed virkeligheden smukkere og med flere nuancer. De vækker en grundlæggende forundring ved livet i ham, der giver sig udslag i spørgelyst, tvivl og stillingtagen. Montag var måske i snæver forstand mere lykkelig, mens han tankeløst lod sig lede af regeringen, men gennem litteraturen opdager han sig selv som uafhængigt tænkende væsen med frihed til at vælge sit eget liv. En sådan frihed giver mulighed for alverdens eksistentielle kvaler, men den åbner også vejen for den vedvarende menneskelige udvikling og for livets intensitet.

Der er således flere sammenhængende betydningslag i Bradburys roman, der mest åbenlyst er et angreb på den snigende censur, som breder sig selv i den vestlige verden.

Men Fahrenheit 451 er også en opfordring til læseren om at tænke selv og tage stilling. Karaktererne i romanen lader deres tilværelse kontrollere og ensrette af frygt for livets nuancerede og forvirrende flertydighed. Derfor søger de tilflugt i tv-underholdningens og sladderens smertefri ligegyldighed, men de mister samtidig alt det, der gør livet værd at leve. Som modvægt til denne udvikling spiller bøger en vigtig rolle, for den bedste baggrund for selvstændig tankegang er viden.

Litteraturens betydning for mennesket er ligeledes et emne i romanen. Når Bradbury beskriver, hvordan Montag ændrer opfattelse af sit eget liv gennem læsningen af romaner, kommer selve litteraturens karakter i søgelyset. Montags foresatte forsøger gentagne gange at overbevise ham om, at bøger blot er ligegyldige fortællinger om mennesker, der aldrig har eksisteret. Men Montag opdager, at litteraturen indeholder en mening, der rækker langt ud over det konkrete udtryk. Emnet er ikke de tildragelser, de fiktive personer kommer ud for, men derimod livet selv. På den måde opfordrer Bradbury til fortolkning af sin roman og understreger samtidig kunstens betydning som fortolker af virkeligheden og betingelserne for eksistensen.

Selvom kun relativt få af Bradburys godt 350 noveller, digtsamlinger, skuespil og romaner kan betegnes som egentlig science fiction, mente han, at genren indtog en særlig plads i litteraturen. Fordi netop science fiction er historien om fremtiden på baggrund af en kendt samtid, er det også historien om menneskets drømme og forventninger til civilisationen. Han skrev om genren: „Science fiction er historien om endnu ubyggede byer, der hjemsøger vores fantasi og løfter os op for at finde hammer og søm til at bygge vores drømme inden de blæser væk.“ Med Fahrenheit 451 vender Bradbury drømmen om mennesket på hovedet som en advarsel mod censur, apati og manglende respekt for livet og kunsten.

Udvalgte værker:
The Martian Chronicles, 1950 (da. Krøniker fra Mars, 1966)
Fahrenheit 451, 1953 (da. Fahrenheit 451, 1966)
Death is a Lonely Business, 1985 (da. Døden er en ensom sag, 1986).