Morgendagens Mester

H.G. Wells’ Klodernes Kamp

KRISTIAN MØRK

„Ingen ville i slutningen af det nittende århundrede have troet, at menneskets færd blev skarpt iagttaget og nøje fulgt af væsner der stod højere i intelligens end mennesket, men dog var lige så dødelige som dem selv; at mennesket mens de var optaget af deres egne sager blev undersøgt og studeret måske lige så indgående som mennesket med sit mikroskop undersøger de flygtige væsner der myldrer og formerer sig i en vanddråbe.“

Sådan begynder H(erbert) G(eorge) Wells’ (1866-1946) berømte roman Klodernes Kamp fra 1898. Gennem den unavngivne jeg-fortæller berettes, hvordan et uidentificeret objekt styrter ned fra himlen lidt uden for den engelske by Woking. Han tager ud for at undersøge sagen, og hvad man først antog for en stor meteor viser sig at være en rumkapsel fra Mars. Utroligt, men sandt, og stærkt ophidset forsøger man at kontakte den udenjordiske livsform, men marsboernes eneste svar er en avanceret varmestråle, der antænder alt og alle, den berører. Andre kapsler lander, og det står hurtigt klart, at der ikke er tale om en fredsdelegation, men en regulær invasion. Hæren bliver sat ind, men den står magtesløs over for væsnernes trefodede kampmaskiner og højteknologiske våben, og på sin færd gennem landet oplever fortælleren, hvordan den stolte britiske nation falder fra hinanden, mens indbyggerne kæmper for overlevelse. Hele menneskeheden synes dømt til undergang, men med ét stopper marsianernes hærgende fremfærd gennem landet, og efterfølgende undersøgelser viser, at de frygtindgydende fremmede sandsynligvis er bukket under for de uvante forrådnelsesbakterier, der trives på Jorden. Således bliver klodens befolkning reddet ved tilfældighedernes spil. Men fra da af kan menneskene aldrig vide sig sikre igen.

Romanen udkom i 1898. Det var en tid med industriel revolution og stærk tro på videnskaben og dens betydning for fremtiden, og som så mange andre af tidens intellektuelle interesserede H. G. Wells sig for en bred vifte af videnskaber. Darwins tanker i særdeleshed og evolutionsteorier i almindelighed var et tilbagevendende tema i de videnskabelige kredse, og den unge Wells udmærkede sig tidligt inden for en mere spekulativ gren af socialdarwinismen, hvor menneskets fortsatte overlevelse og udvikling blev diskuteret. Hans særprægede hypoteser kommer blandt andet til udtryk i The Man of the Year Million (1893), hvor han forestiller sig menneskets fjerne efterkommere i det Herrens år 1.000.000 som skabninger med enorme kranier og minimerede kroppe, der er nedsænket i nærende væsker og på grund af solens afkøling bosat under jordens overflade. Selvom essayets videnskabelige værdi kan diskuteres – og blev det – indeholder skriftet et sjældent væld af visioner og idéer. Og netop den gode idé skulle blive kernen i H. G. Wells’ virke.

I erkendelse af egne styrker og svagheder begyndte Wells herefter at skrive, hvad han selv kaldte for „videnskabelige romancer“. Af disse er Klodernes Kamp en af de mest kendte, og dens teknik og plot er i dag blevet klassiske inden for science fiction. Således mødes allerede på første side det vienskabelige og det fantastiske, for som mennesket gransker laverestående organismer i forsøget på at opnå bedre forståelse, bliver det selv iagttaget af en livsform, der står over det i vid og formåen. Og det er denne idé, der er grobund for en romanteknik, hvor fremtidens muligheder beskrives med afsæt i samtidens fakta. Et eksempel er den navnkundige varmestråle, der siden er blevet kopieret i talrige variationer af sindrige døds- og laserstråler. W.K. Roentgen opdagede røntgenstrålingen i 1895, og i 1896 beskrev A.B. Becquerel den radioaktive stråling, og varmestrålen i Klodernes Kamp er således en blanding af de to opdagelsers skrækindjagende potentiale, der finder sit eget udtryk i fiktionen.

Klodernes Kamp er på én gang skræmmende og fængslende, fordi den indfanger konventioner og vender dem på hovedet. I dette troldspejl bliver der sat spørgsmålstegn ved den intellektuelle overlegenhed, mennesket har vænnet sig til at tage for givet, og fremskridtet som evig naturlov skiftes ud med en sarkastisk fatalisme, der nærmest virker komisk: Mennesket som det øverste trin i klodens evolution bliver reddet af det laveste, bakterien. Og lige bag ved dette plot ligger den intellektuelle skepticisme og spænder fremtidens vifte af muligheder ud mellem polerne undergang og utopi. I Wells’ univers er idéen om fremtidens potentiale i højsædet, og set i lyset af dette står Klodernes Kamp på tærsklen til det 20. århundrede som en reaktion på en verden i hastig forandring.

Romanen næres af menneskets følelse af at gå fremtiden i møde med lige dele frygt og fascination, og den forældes således ikke med tiden, hvilket talrige genfortællinger og filmatiseringer er beviset på. Bedst kendt er nok et radioshow fra 1938, instrueret af amerikaneren med det ensklingende navn Orson Welles. Igen var verden i oprør, og fremtiden syntes usikker i skæret fra den ulmende konflikt i Europa. At det første Superman-blad kom på gaden i årets begyndelse, havde kun beroliget en lille del af den amerikanske befolkning, og Orson Welles kunne således næppe have valgt et bedre tidspunkt for marsboernes invasion, som han henlagde til USA. På trods af, at der indledningsvis blev gjort opmærksom på nyhedernes fiktive karakter, og selvom timers handling forløb på få minutter, hensatte udsendelsen en hel nation i en tilstand af panik. 40 år efter havde H.G. Wells’ forestillingskraft igen vist sin styrke, og først da sagens rette sammenhæng blev forklaret gentagne gange i radio og aviser, faldt gemytterne helt til ro.

I slutningen af det andet årtusinde blev Klodernes Kamp igen fundet frem og medvirkede til at fylde alverdens biografer med dommedagsprofetier. Som eksempel kan nævnes Roland Emmerichs film Independence Day (1996). Omskrivningerne er få og idéerne de samme i denne spektakulære film, hvor Jorden atter invaderes af fremmede livsformer i usårlige krigsmaskiner og med varmestrålen som det primære våben.

Det ville være forkert at forstå Klodernes Kamp som en dommedagsprofeti. Romanen er snarere en pointering af tilfældighedernes spil – en påmindelse til sin læser om, at selvom fremtiden ser lys ud i dag, er det ikke sikkert, den gør det i morgen. Derfor er mennesket forpligtet til at tage aktiv del i at forme udviklingen. I en tale ved The Royal Institution beskriver Wells, hvordan det visionære sind ser „verden som en stor workshop og nutiden som udelukkende materiale for fremtiden, for de ting som vil komme.“ (egen overs.) Og han lod det ikke blive ved snakken. I novellen The Land Ironclads fra 1903 forudser han tankens opfindelse og betydning i moderne krigsførelse, og i bogen med den lange titel Anticipations of the Relations between Mechanical and Scientific Progress upon Human Life and Thought fra 1901 beskriver han, hvordan bilen vil ændre bystrukturen med forstæder og trafikpropper.

I H.G. Wells’ indstilling til fremtiden ligger en hel genres berettigelse og idé, og han står i dag som en af den moderne science fiction-fortællings fædre. Åbenlyse eksempler på arven fra Wells er de mange efterfølgende romaner med invasion fra rummet som tema: Robert Heinleins The Puppet Master og Athur C. Clarkes Childhood’s End for blot af nævne to. Men også den moderne science fiction gør brug af Wells’ metode, hvor fremtidens muligheder beskrives med afsæt i samtiden.

Som fader til en genre og med mange samtidige beundrere skulle man tro, at Wells havde opnået al den anerkendelse, han kunne ønske sig. Men som den første ægte science fiction-skribent lå han også under for, hvad der herefter skulle blive science fiction-forfatterens
evige problem: Hans romaner blev læst af mange, men kun taget alvorligt af få. Et faktum, der begyndte at nage ham, og fra midten af det 20. århundredes første årti skrev han næsten udelukkende seriøse, ambitiøse og halvkedelige romaner om samtidens sociale forhold. Men H. G. Wells var først og fremmest idéens mand, og det er som morgendagens mester, han huskes.

Udvalgte værker:
The Man of the Year Million, 1893
The Time Machine, 1895 (da. Tidsmaskinen, 1976)
The Island of Dr. Moreau, 1896 (da. Dr. Moreaus ø, 1985)
The War of the Worlds, 1898 (da. Klodernes Kamp, 1912)
The Land Ironclads, 1903
Anticipations of the Relations between Mechanical and Scientific
Progress upon Human Life and Thought, 1901