Send As SMS
GrahamsBloggerNovelTemplate

Indledning

Det begynder med en invasion fra Mars i H.G. Wells’ Klodernes kamp (1898), og det fortsætter her ved årtusindskiftet med nuancerede og udfordrende skildringer af menneskehedens udvikling frem mod rumrejser, genteknologiske eksperimenter, virtuelle rum og beboede galaktiske imperier. I hvert fald i denne antologi.

Vi har nemlig foretaget en række meteornedslag i den overdådige mælkevej af spændende bud på, hvor vi som klode og menneskehed bevæger os hen, og hvilken udvikling vores samfund tager. Vi har valgt at analysere og debattere perspektiverne i nogle science fiction-værker af forskellige og vigtige forfattere. Vi mener, det er et nødvendigt initiativ at lægge en letlæselig introduktion til science fiction ud på bogmarkedet i dag, hvor science fiction i den kulturelle offentlighed uden grund er blevet en forkætret genre. Science fiction kan nemlig noget, som ingen andre genrer kan. Den tør, hvor andre bliver aldeles stumme.

Der er mange måder at karakterisere science fiction på. Vores bud er, at science fiction er en scene, hvor der udspiller sig et drama, som er et tankeeksperiment – oftest om fremtiden. Hvis forureningen fortsætter, hvis vores mistillid til demokratiet fortsætter, hvis genteknologien får lov til at bevæge sig, hvorhen det passer videnskabsmændene, hvis kapitalismen ikke fandtes, hvis der eksisterede teknologisk mere fremskredne civilisationer – ja, hvad kunne der så ske?

Forfattere ud i science fiction konstruerer nye verdner, der er kommentarer til den nuværende ’gamle’ verden. Hermed ikke være sagt, at visse forfattere ikke også ønsker at nuancere personskildringer og inddrage et stort følelsesregister i deres fremtidsskildringer. Det centrale er blot konstruktionen og den logiske tanke.

Science fiction foregår som regel i fremtiden, men den kan også være en skildring af besøg fra rummet i nutiden. Den fremmede rumrejsende kultur udgør da et spejl, der reflekterer vores nutid i en teknologisk mere fremskreden civilisation.

Man må som læser have en god portion nysgerrighed og omstillelighed. For science fiction-verdenen er altid i sit udgangspunkt uigenkendelig og langt fra realismens indforståede og accepterede virkelighedsopfattelse. Om noget er science fiction tættere på modernismens nyopdagelse af verden.

Nu lyder det måske, som om vi i denne antologi vil udråbe science fiction til en udelukkende finlitterær genre. Det er ikke hensigten, for det er ganske enkelt ikke muligt. Formålet er snarere at gøre opmærksom på, at science fiction lige som alle andre genrer, fx krimien, dækker et bredt spektrum, hvor der findes værker skrevet i et let genkendeligt sprog med enkle fortællestrukturer og banale overvejelser over teknologi og samfund i den ene ende af spektret og værker skrevet i et eksperimenterende sprog med avanceret fortælleteknik og dybdeborende samfunds-, miljø- og teknologiovervejelser i den anden. Theodor Sturgeon, en science fictionskribent og kritiker, har formuleret det kort og fyndigt: „90 % af al science fiction er noget møg“ og fortsætter „men 90 % af alting er noget møg“.

Vi har været interesserede i den ende af spektret, hvor værkerne er nyskabende i deres verdenskonstruktion og/eller i deres sproglige eller fortælletekniske udformning. Vi har forsøgt os med et udvalg på 28 værker, som er både repræsentative og udfordrende. Men det er klart, at i et udvalg som dette, hvor hovedideen er at skabe lyst til at læse værkerne, vil der være en god portion subjektivitet. Der er ganske enkelt for mange gode science fiction-værker, til at alle kan komme med, og vi har været styret af vores læse- og formidlingslyst.

Der er naturligvis nogle forfattere og værker, man ikke kommer uden om. Gamle litterære kendinge som George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre ny verden og cyberpunkforfattere som William Gibson og Bruce Sterling skulle naturligvis med. Men også uforfærdede samfundskritikere med dybtgående menneskekundskab som Ursula Guin og Stanislaw Lem, imperiebyggere af ældre dato som Isaac Asimov og Robert Heinlein, nyere verdensbyggere som Dan Simmons og Iain Banks og helt nye forfattere som Jeff Noon har vi fundet det vigtigt at skrive om. Yderligere har vi taget tre danske science fiction-forfattere med, som man ikke kan komme uden om i en introducerende antologi om science fiction: Inge Eriksen, Svend Åge Madsen og H.H. Løyche. Vi er imidlertid overbeviste om, at man kunne have valgt flere og i visse tilfælde også andre. Pointen er dog, at hvis man gerne vil stifte bekendtskab med genren, er der her adskillige bud på, hvor man kan begynde uden at skulle fortabe sig i 90 % møg.

Vi begynder med et værk fra slutningen af 1800-tallet, H.G. Wells’ Klodernes kamp. Er man science fiction-fan eller ekspert, ved man, at mange ville være begyndt med Mary Shelleys Frankenstein i en historisk oversigt eller i en opslagsbog, der forsøger at dække hele feltet. Dette er imidlertid hverken en historisk oversigt eller en antologi med et videnskabeligt grundlag. Vi har skrevet for den almindelige læser uden særlige forudsætninger inden for science fiction.

Når H.G. Wells er valgt som den første science fiction-forfatter og Klodernes kamp som det første værk, skyldes det, at bogen bygger på forestillinger om nyere teknologiudvikling, hvor rumrejser er mulige. Selve fænomenet invasion fra Mars er også blevet en afgørende stereotyp i science fiction, hvorimod Mary Shelleys monster snarere er blevet en stereotyp inden for skrækfiktion. Vi begynder ikke ved monstre, men ved angsten for det fremmede i form af udefra kommende og teknologisk mere avancerede civilisationer.

Ud over at science fiction altså skildrer angsten for – og til andre tider begejstringen for – det fremmede i form af teknologi, er science fiction også samfundsdebatterende og sætter teknologien og videnskaberne i et samfundsperspektiv. Værkerne er ikke nødvendigvis kritiske, nogle er sågar meget teknologi- og fremskridtsbegejstrede, men de er altid i gang med en diskussion af, hvordan samfundet – som regel i de teknovidenskabelige landvindingers lys – vil udvikle sig og hvorfor.

Ser man bort fra dette ene værk fra 1800-tallet, er vores fokus udelukkende på det 20. århundredes science fiction. Det er også først her science fiction er blevet så udbredt og populær en genre – i hvert fald i USA. I begyndelsen af århundredet var science fiction dog en kultisk undergrundsgenre og handlede om banale rumrejser og krigsfikserede invasioner fra Mars eller andre nærtliggende steder.

Hugo Gernsbach begyndte i 1911 at udgive en radio- science fiction- føljeton, som var meget populær. Siden startede han nogle af de science fiction-magasiner, der kom mange af i 30’rne, navnlig i USA, og som har betydet meget for genrens udbredelse. Det er også sidst i 30’rne, at science fiction-genrens storhedstid for alvor begynder med forfattere som Heinlein og Asimov, der skrev i fx Amazing Stories og Astounding Stories of Super Science, og som efter Gernsbach blev redaktører.

I 1940’rne og 50’erne får science fiction karakter af store galaktiske imperiekonstruktioner, der ofte er styret af en os-dem tankegang. Man fornemmer i baggrunden den kolde krig og sort/hvid forestillingen om kommunismen over for kapitalismen, men også frygten for overstatslige indgreb og overvågning, som det ses hos Orwell og Huxley og hos nogle af østeuropæerne.

I 1960’erne opstår den ny bølge i kølvandet på modernismens mange avantgarder. Som de fleste andre genrer bliver science fiction påvirket af tressernes eksperimenterelyst. Samuel R. Delany og Ursula LeGuin er eksempler på dette. Også feminismen prøves af i science fiction-regi, hvad Ursula LeGuin yderligere er et eksempel på, dog et af de mest raffinerede. Det er denne eksperimenterelyst, fornyelse af science fictions sprog, fortælleteknik og personkarakteristik, som gør cyberpunken mulig.

Begyndelsen af 1980’erne står i cyberpunkens tegn. Bruce Sterling definerede genren i antologien Mirrorshades og William Gibson blev ikonet på cyberpunkens fortættede sprog og hektiske storbyliv. Men mange andre har skrevet cyberpunk og genren fortsætter med at gøre sin indflydelse gældende.

1980’erne og 1990’erne er prægede af, at der stjæles fra alle genrer, og at der kan skrives science fiction inspireret af imperiekonstruktioner, af sproglige og fortælletekniske eksperimenter og grundigere psykologi og af cyberpunken. Dette gælder Dan Simmons og Jeff Noon. Men også James Tiptree Junior og de danske forfattere Svend Åge Madsen og H.H. Løyche har ladet sig inspirere af fortidens landvindinger.

Vi håber bogen her giver lyst til at læse videre i den ægte vare, nemlig science fiction-værkerne.

Første gang en forfatter nævnes, bringes fødsels- og evt. dødsår. Den korte bibliografi indeholder de værker, der er nævnt i artiklen og andre centrale værker af forfatteren. Alle værker i bibliografien nævnes med originaltitel og oprindeligt udgivelsesår. Hvis de er oversat til dansk, bringes endvidere den danske titel med udgivelsesår. Findes enkelte værker ikke på dansk, men kun i engelsk oversættelse, nævnes den engelske titel samt oversættelsesår.

2 Comments:

Anonymous Lise A said...

Hejsa!

Tak for en spændende bog! Jeg er fluks gået i gang med at prøve at skaffe den på papir også.

Er der nogen bestemt grund til, at I kun har kigget på romaner, og er sprunget over novellerne?

5:58 AM  
Blogger Robin said...

vi skulle jo vælge, og fandt så at det skulle være "romaner" eller "serier" (af romaner). Emnet er jo stort og snittet skulle lægges et eller andet sted...

Håber at bogen stadig kan findes antikvarisk et eller andet sted!

6:02 AM  

Send en kommentar

<< Home