Send As SMS
GrahamsBloggerNovelTemplate

Galaktisk roulette

Frederik Pohls Gateway

ROBIN ENGELHARDT

Bob Broadhead går til psykolog. Og han har brug for det. Økonomisk går det ellers meget godt. Han lever i New Yorks Big Bubble – et sted, hvor man kun kan bo, hvis man er berømt, eller hvis man har rigtig mange penge. Broadhead har det sidste, og så er han også god til at score piger.

Men på trods af masser af sex, piller og penge har Bob det ikke særlig muntert, og hans konsultationer hos psykologen Siegfrid, der er en computerstyret blikspand med empatiske programmoduler, udvikler sig ofte til heftige skænderier, så snart samtalen falder på Gateway – porten til galaksens uendelige rigdom – det sted som har gjort Bob Broadhead til en rig mand, men også til en psykisk krøbling.

Dette er præmisserne, hvormed Frederik Pohls (1919-) klassiske Heechee Saga begynder i romanen Gateway. Det er den første bog i en serie på fem bøger, og den fortæller om Bob Broadheads oplevelser, dengang han for første gang kom til Gateway, og om hans problemer med at komme overens med sin på en gang lykkelige og umenneskelige skæbne. Frederik Pohl har en sjælden evne blandt science fiction-forfattere til at fortælle en spændingshistorie uden at tage chancer og samtidig skabe troværdige personer, som har rigeligt med egne konflikter at kæmpe med. Gateway er et godt eksempel på denne Pohl’ske teknik med at blande en svag understrøm af social medfølelse med veldrejet action.

Bob hedder egentlig Robinette, et fornavn han ikke bryder sig særlig meget om, fordi det ikke rigtig passer til hans maskuline image og bøsseforskrækkelse. I det hele taget er Bob lidt af en antihelt: Han er god til at drikke sig stangberuset, og desuden er han primært praktisk begavet. Han er en hidsigprop og har svært ved at koncentrere sig for længe ad gangen. Og så er han en bangebuks. Egenskaber man ikke umiddelbart skulle tro, man kunne holde ud over 300 sider, men det går forrygende nemt. Faktisk kommer man til at holde af manden.

Bob er vokset op i Wyomings tjærebelagte månelandskaber og deres stinkende olieminer. Arbejderne dør som fluer i de giftige skakter, og Bob ville også være endt dér, hvis ikke han en dag havde vundet førstepræmien i lotto. Så var det med at komme væk, og den største drøm for enhver lykkejæger som Bob var at komme til Gateway.

Gateway er en forladt rumstation fra en gammel og ukendt civilisation. Det siges at denne civilisation, hvis beboere kaldes Heechee, levede for over en halv million år siden på Venus, hvor de gravede dybe gange og skakter ned i planeten og byggede et højteknologisk og underjordisk samfund op. Til deres mange rumrejser brugte Heechee’erne asteroiden Gateway som base. På ydersiden af asteroiden dokker der omkring 1000 små rumskibe, som stadig kan flyve med overlyshastighed, hvorhen man ønsker. Problemet er dog, at heechee’ernes tekniske installationer er alt for avancerede til, at mennesker kan forstå dem. Heller ikke styre- og navigationssystemerne kan man gennemskue. Når først kursen er plottet ind og startknappen nede, er det det klogeste ikke at røre mere under resten af rejsen. Skibet finder selv vej, justerer for forhindringer undervejs og vender selv tilbage – hvis det altså vender tilbage og ikke bliver offer for supernovaer, sorte huller eller morderiske rumpirater.

De få mennesker, som finder noget at blive rige på, er vitterlig heldige. Missionerne er det rene russisk roulette. Man kan være heldig og finde noget gammelt Heecheeteknologi, som kan bruges til at hjælpe den efterhånden ødelagte jordklode, eller man kan blot risikere at finde ligegyldige nipsgenstande. Nogen vender tomhændede tilbage, sindsforvirrede eller udsultede. Andre igen vender døde og lemlæstede tilbage, og nogen gange skal man skrabe resterne af dem ud af skibets indre.

Det er dette gamblingshelvede Bob har valgt som sin chance for et bedre liv. Men da Bob møder de andre desperadoer på Gateway, mister han langsomt modet til at satse sit liv. Han udskyder det første togt gang på gang, altid med en undskyldning om, at han „venter på den helt rigtige tur.“ I mellemtiden går han til fester og arbejder som havearbejder i de kunstige frugtplantager i centrum af asteroiden. Først da Bob møder pigen Klara, og forholdet pludselig brister, fordi hun går i seng med en anden fyr, beslutter han sig til at flyve ud.

Uden held, selvfølgelig. Heller ikke anden gang bringer rejsen de ønskede rigdomme, og først da Klara kommer tilbage til ham, og de drager ud for tredje gang, sker der noget. Og bestemt ikke af det gode.

Frederik Pohl forsøgte at udvide science fiction-genrens fokusering på plottet med en social bevidsthed, som tager hovedpersonernes personlige problemer alvorligt. Med sine langt fra perfekte egenskaber er Bob en psykologisk interessant person, som dannes og modnes af sine erfaringer. Hans biseksuelle erfaringer, hans sociale deroute og forvirrede forelskelse gør Bob Broadhead til en af de få science fiction-antihelte, der findes, og som læser ved man aldrig, om det er hans undergang eller hans fremgang, man følger. Pohl har skrevet mange romaner og har længe været aktiv i science fiction-miljøet ved at udgive antologier, tidsskrifter og skrive anmeldelser. Han var en central figur i en gruppe af science fictionforfattere, som kaldte sig „The Futurians“, hvor blandt andre også Isaac Asimov og James Blish var medlem. Deres fokus på de sociale forhold i en given fremtidsverden var en vigtig videreudvikling af en primært teknikfikseret genre i 1950’ernes Amerika, og romanen Rummets kræmmere (1952), som Pohl skrev sammen med C.M. Kornbluth, blev en klassiker inden for socialkritisk science fiction.

Udvalgte værker:
The Space Merchants
(sammen med C. M. Kornbluth), 1952 (da. Rummets kræmmere, 1969)
Pohl’s Heechee Saga består af:

Gateway,
1977 (da. Gateway, 1984)
Beyond the Blue Event Horizon,
1980
Heechee Rendezvous,
1984
The Annals of the Heechee,
1987
The Gateway Trip,
1990

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

det er den bedste af de artikler som jeg har læst. Jeg får virkelig lyst til at læse om Bob.

5:30 PM  

Tilføj en kommentar

<< Home