I orkanens øje

Bruce Sterlings Uvejr

KRISTIAN MØRK

Drivhuseffekt, fakta eller fiktion? Debatten om den globale overophedning har raset op gennem 90’erne. Skeptikere gør front med olieindustriens fortalere i forsøget på at overbevise politikere og andre beslutningstagere om, at de tilgængelige data er utilstrækkelige til at afgøre, hvorvidt mennesket påvirker klimaet. På den anden side prædiker et stadigt stigende antal miljøaktivister civilisationens undergang som følge af verdensomspændende forrykninger af den økologiske balance. I mellemtiden kan man så konstatere, at ozonlaget bliver stadigt tyndere, at 90’erne var varmere end 80’erne, at ørknerne breder sig og at storme og oversvømmelser er blevet fast stof i nyhederne. Og naturkatastroferne rammer ikke kun diverse udviklingslande. Bor man for eksempel i USA, bliver det ikke meget bedre. Her ligger de 10 varmeste år nogensinde alle inden for de seneste 15 år, og hvert år i 90’erne gav flere stormskader end hele det foregående årti. Om mennesket er entydigt skyld i disse omvæltninger, kan måske være svært at afgøre, men flere og flere begynder at kunne se et mønster i udviklingen, heriblandt den amerikanske science fiction-forfatter Bruce Sterling (1954-).

Romanen Uvejr udspiller sig i 2030’rne. Jordens lavest liggende områder er blevet oversvømmet, og tørke samt voldsomme uvejr har gjort store regioner nærmest ubeboelige. Dette gælder blandt andet for det centrale USA, hvor tornadoer hvert år kræver omkring 1000 dødsofre på trods af fremtidens avancerede varslingssystemer. Regeringen forsøger febrilsk at hjælpe med vand, dåsemad og „glade“ nyheder om lottovindere og high society-sladder, men nogen egentlig løsning på problemet synes ikke at være inden for rækkevidde. At den stigende digitalisering af penge har ført til sammenbrud og privatisering af den nationale møntfod, har forværret situationen yderligere, fordi regeringen således står uden skattegrundlag.

Midt på de stormfulde sletter jagter en lille „stormtrop“ den ultimative tornado, en F-6. Troppen består af en lille gruppe videnskabsmænd og teknikere, der alle deler den stærke lidenskab for meteorologi og en hang til det frie liv på sletterne. Med højteknologisk udstyr i form af semi-intelligente jeeps og fjernstyrede svævefly lokaliserer, observerer og fortolker de tornadoer i forsøget på at udvide den menneskelige viden om vejrfænomener. Handlingen tager sin begyndelse, da et af medlemmerne, Janey, beslutter at finde sin lillebror Alex. Alex lider af en medfødt lungesygdom, og i et anfald af bitter livslede har han ladet sig indlægge på en illegal mexicansk klinik vel vidende, at den radikale behandling sandsynligvis vil være dødelig. Janey befrier sin bror fra klinikkens pengesugende kvælertag og bringer ham med tilbage til stormtroppen.

Gennem søskendeparret får romanen to parallelle spor, hvor det ene udgøres af gruppens jagt på uvejr, og det andet af Alex’ møde med naturens kræfter og gruppens medlemmer. Vekselvirkningen giver en fortællemæssig dynamik, der giver mulighed for nuancerede psykologiske skildringer af gruppens mentalitet og Alex’ livssyn, der begge tydeliggøres i deres gensidige modsætningsforhold. Oven på denne grundstruktur har Bruce Sterling lagt rigelige mængder af åndeløs action udspillet under de voldsomme sammenstød mellem stormtroppen og hvirvelstormene, suppleret med tilgængelige fremstillinger af meteorologiske modeller og forklaring af ekstreme vejrfænomener. Og hele tiden har såvel troppen som bogen ét endeligt mål for øje, beskrivelse af F-6 tornadoen.

Ingen har nogensinde observeret en F-6 tornado, og de fleste af fremtidens forskere mener, at den er udslag af meteorologiske drømmerier. Men stormtroppen bygger deres idé om den endegyldige storm på nyskabende matematiske teorier og omfattende computersimulationer. Det er troen på denne idé og arbejdet med at bevise dens rigtighed, der giver gruppens medlemmer et fast holdepunkt i livet. Uvejr bliver på den måde en moderne fortælling om jagten på den hellige gral, der kan bevise rigtigheden af gruppens tro og dermed retfærdiggøre dens eksistens og levevis. Kendetegnende for stormtroppens medlemmer er, at de ikke bøjer hovedet i erkendelse af fremtidens altødelæggende naturkræfter, men de bekæmper dem på den anden side heller ikke. Derimod tager de realitetens vilkår på sig og forsøger med indædt stædighed at finde sammenhænge i en flig af en indviklet virkelighed, de amerikanske tornadoer. Beretningen om drivhuseffektens konsekvenser i USA er således også fortællingen om menneskets trang og evne til at sammensætte informationer til mening, netop på baggrund af det kaos, der omgiver dem på alle sider.

Som modsætning til stormtroppens medlemmer står Alex. Stærkt individualistisk og på samme tid svag på grund af opvæksten i storbyens forurening er han et barn af tiden. Økologiens og nationalstaternes begyndende sammenbrud har efterladt Alex med en overvældende følelse af mangel på kontrol over sit eget liv, og i lighed med størstedelen af befolkningen har han reageret med et kynisk, satirisk syn på tilværelsen: Hvorfor ikke bare le ad det hele, når man alligevel ikke kan ændre noget? Som konsekvens af denne indstilling har han opbygget en tilværelse centreret omkring videospil, stoffer og sprut.

Den kraftløse og kyniske dreng fremstår således som eksponent for den almene befolkning, der reagerer på den stigende magtesløshed med apati og galgenhumor, mens verden løber af sporet. Men i mødet med stormtroppen oplever Alex, at mulighederne for betydningsdannelse ganske vist er fraværende på et overordnet plan, men at de til gengæld har fået fornyet liv lokalt. Arbejdet med afkodning og fortolkning af tornadoernes data indeholder sin egen mening, der ikke formindskes af uvejrets uundgåelighed. Godt nok er virkeligheden kaotisk, men dette kaos er også et væld af informationer. Informationer der danner udgangspunktet for sammenhæng og mening, hvis man formår at læse dem rigtigt. Og det er i forståelsen af dette forhold, at Alex langsomt kommer sig af sin sygdom og kan begynde et nyt liv.

Bruce Sterling er, sammen med William Gibson, kendt som repræsentant for en gren af science fiction kaldet cyberpunk, og han har gennem 80’erne og 90’erne markeret sig som en af denne undergenres varmeste fortalere. Mange forbinder nok ordet cyberpunk med computerkriminalitet, cyberspace og lignende. Men cyberpunk dækker mere over en indstilling til virkeligheden, end over en forkærlighed for en særlig speciel teknologi. Man kan nærme sig en forståelse af cyberpunkens visioner ved at undersøge første del af ordet selv: cyber-.

Cyber- er en forkortelse af ’cybernetics’ (på dansk kybernetik), der kommer af det græske ord kubernetes, som betyder ’pilot’ eller ’styrmand’. I nyere tid er ordet kybernetik blevet brugt af matematikeren Norbert Wiener om kontrol- og kommunikationsteori inden for både teknologi og organismer. En af kybernetikkens store opdagelser var, at der findes et omvendt proportionalt forhold mellem mængden af uorden (entropi) i et system og mængden af information. Men også, at der under særlige omstændigheder kan opstå et nyt signal af baggrundsstøjen, at orden kan opstå af uorden.

Det er denne opdagelse fra den kybernetiske teori som cyberpunkens forfattere tager helt bogstaveligt i deres romaner. Det er historier om fremtidens kaotiske konstellationer, der takket være de rigtige omstændigheder i form af mennesker, teknik eller tilfældigheder samler sig og giver mening på trods af alle odds. For personerne i romanerne handler det ofte om menneskeligt selvværd. Derfor siger Janey til Alex: „Du er hvad du hacker“. Man finder med andre ord sin berettigelse som menneske i de systemer, man formår at afkode, så de bliver information og på den måde kan danne basis for mening og sammenhæng i livet. Det kan være tornadoer eller computerdata, men facit er det samme: Du er, hvad du afkoder, ikke hvad du har.

Uvejr er ikke en dystopi om kampen for at overleve efter en global økokatastrofe. Det er derimod fortællingen om menneskets forsøg på at afkode en stadig mere kaotisk og ustruktureret verden, om at finde sig selv som fast holdepunkt i virkelighedens hvirvlende virvar.

Udvalgte værker:
Schismatrix, 1985
Island in the Net, 1988 (da. Øer i nettet, 1994)
Heavy Weather, 1994 (da. Uvejr, 1996)